Bejdsning & passivering af rustfrit stål i form af
dyppebejdsning, sprøjtebejdsning & manuel bejdsning af
svejsesømme/rustskader men gør også i bejdsning af
aluminium samt glasblæsning af rustfrit stål samt
aluminium. Læs mere her
Resato er blevet vor samarbejdspartner når det drejer sig om
udstyr til trykprøvning af svejsninger.
Læs mere her
CM Jernvarer
udvider kapaciteten med nyt CLOOS svejseanlæg
CM Jernvarer, som
er beliggende i Odense har netop udvidet
svejsekapaciteten med et svejserobotanlæg fra
CLOOS.
Grundet
travlhed i svejseafdelingen, så CM Jernvarer sig
nødsaget til at gøre noget for at kunne følge
med. Det blev derfor besluttet, at et
svejserobotanlæg var det der skulle til for at
løse problemet. Kapaciteten er derfor udvidet
med et topmoderne svejserobotanlæg fra CLOOS.
Årsagen til at
Karsten Melvang valgte at investere i et
svejserobotanlæg fra CLOOS er den høje kvalitet
og de unikke svejseresultater. Nogle af kravene
var, at anlægget skulle være let at programmere,
være egnet til mindre serier og højne kvaliteten
af produkterne med en mere ensartet svejsning.
Derudover fortæller Karsten Melvang: ”Vi har en
CLOOS svejsemaskine fra 1976 som stadig fungerer
upåklageligt, og vi har altid været glade for
svejseprodukter fra CLOOS”.
Her giver direktør Karsten Melvang håndslag med
Bjarne Nielsen fra A.H. International A/S på
robotanlægget.
Over en
fordobling af svejsehastigheden.
I øjeblikket
svejses kun fodplader til stålspær på
anlægget, men det er kun et spørgsmål om
tid, inden anlægget også skal svejse andre
serier. I den nuværende serie bliver der sat
7 emner op ad gangen på fixturet. Der
svejses på 2 borde, forstået på den måde, at
mens operatøren lægger emnerne op på den ene
side, svejses der på den anden side. På den
måde får man over den dobbelte lysbuetid,
hvilket svarer til ca. 2 – 3 mands arbejde.
Inden
levering af anlægget, blev Karsten Melvang
og yderligere 2 medarbejdere fra CM
Jernvarer inviteret ned til CLOOS fabrikken
i Tyskland for at godkende deres anlæg. ”Det
var en utrolig positiv oplevelse” udtaler
Karsten Melvang. ”Det var meget spændende,
både at se det nye anlæg i drift, og også at
få lov til at se fabrikken.” Efter levering
af anlægget i Odense, gik der kun en uge,
inden det var i gang med produktion.
Lidt om CM Jernvarer.
CM
Jernvarer Odense A/S blev grundlagt i
1971, og har igennem mere end 30 år
specialiseret sine kompetencer indenfor
kerneområdet varmforzinkning, også
kaldet galvanisering. De fleste
galvaniseringskunder kommer fra Europa.
Forretningsområdet er senere blevet
udvidet med et velfungerende
smedeværksted, der løser opgaver for
kunder indenfor f.eks. svejseopgaver,
borearbejde, afkortning, fundamentsbolte
og hulning. Opgaverne kan have karakter
af projekter eller være lønarbejde, hvor
kunden bliver suppleret med ekstra
kapacitet.
Med et svejserobotanlæg fra CLOOS, har
CM Jernvarer højnet kvaliteten af
produkterne, idet kvaliteten er mere
ensartet.
Direktør Karsten Melvang ser det som en
stor fordel at kunne tilbyde både
galvanisering og svejsning. Mange
kunder, der skal have nogle emner
galvaniseret, skal mange gange også have
delene svejset sammen først. Så i stedet
for at kunderne først skal sende varerne
til et firma som kan svejse emnerne, for
derfor så at sende delene til
galvanisering, så kan kunderne nøjes med
at sende varerne til CM Jernvarer. Efter
investeringen af CLOOS svejseanlægget,
er CM Jernvarer godt rustet til nye og
større svejseopgaver.
Robotanlægget fra CLOOS er
kompaktanlæg C30 som består af
følgende:
Svejserobot: Romat 350 incl.
controller Rotrol II. Robotten råder
over 6 akser, heraf en forlænget 3.
akse, og den store aktionsradius
garanterer et effektivt arbejde i
alle positioner. Den forlængede 3.
akse gør, at robotten også er ideel
til svejsning af større emner. Den
stabile konstruktion af robotten
gør, at den er godt egnet til den
tunge industri. Robotten er monteret
hængende på C-stander.
Styringen af robotten foregår med
Controlleren ROTROL® ll. Et digitalt
drivkraftssystem sørger for en
dynamisk bevægelse og en høj
banepræcision af robotten under
svejseprocessen. Størstedelen af
controlleren er en 32 bit CPU, som
gør det er muligt at styre alle 6
interne akser samt 12 eksterne
periferiakser.
Idet CLOOS robotter,
manipulatorer og svejsemaskiner er
udviklet med henblik på, at de skal
indgå i en integreret enhed, er det
muligt at styre svejseparametre
under selve svejsningen, og at disse
ændringer automatisk justeres i
selve programmet.
Svejsemaskine: GLC 553 MC3/R.
Pulssvejsemaskine med computerstyret
programmering. Svejsemaskinen er
udstyret med trådfremføringsenheden
C 98 A/R og MRW 500-31 brænder.
Brænderen er vandkølet og med
belastning ved 100% int. på 500 A
ved blandingsgas og 540 A ved CO2.
Manipulator: VWR-3DP-5000N
bestående af: CR 30. Manipulatoren
har 2 fixturer således at man kan
sætte et nyt emne på den ene side af
manipulatoren, mens robotten svejser
et emne på den anden side af
manipulatoren. Fordelen er, at
robotten ikke behøver at stå stille,
mens man skifter emne.
Sikkerhedsteknik: Består af
fotoceller og Pendeldør.
Andet: Endvidere er anlægget
udstyret med taktilsensor og
lysbuesensor.