Bejdsning & passivering af rustfrit stål i form af
dyppebejdsning, sprøjtebejdsning & manuel bejdsning af
svejsesømme/rustskader men gør også i bejdsning af
aluminium samt glasblæsning af rustfrit stål samt
aluminium. Læs mere her
Resato er blevet vor samarbejdspartner når det drejer sig om
udstyr til trykprøvning af svejsninger.
Læs mere her
Hårdpålægning af kabelskær
hos Jilko A/S
Her ses hele kabelskæret.
Maskinfabrikken
Jilko A/S har udvidet produktporteføljen med ny
nicheproduktion af kabelskær til nedgravning af
lyslederkabler. Det hele startede med at Jilko
blev kontaktet af den lokale elforsyning, om det
var muligt at lave et kabelskær, de kunne
montere på en traktor. Jilko tog udfordringen
op, og resultatet taler for sig selv. Faktisk
får de løbende ordrer fra elforsyningen på flere
kabelskær alt efter behov. Derudover følger
ordrer til andre virksomheder, som i øjeblikket
også graver lyslederkabler ned.
For at
kabelskærene skal kunne holde til det hårde
slid, er det nødvendigt at påsvejse
hårdpålægning på de udsatte dele. Som det kan
ses på billedet er hårdpålægningen svejset på i
et karakteristisk mønster. Dette er gjort af 2
årsager. Den ene årsag er at sten og grus ikke
skal sætte sig fast på kabelskæret. Den anden
grund er at det ikke er nødvendigt at
hårdpålægge hele overfladen, idet det ikke er
hele overfladen, der kommer i kontakt med sten,
jord og grus.
Her ses et udsnit af kabelskæret, hvor
hårdpålægningen er svejset på i et
karakteristisk mønster.
Jilkos Produktionschef, Per Rasmussen havde
flere krav til hårdpålægningen. Det største krav
var naturligvis at det skulle være holdbart og
kunne holde til det hårde slid, et andet krav
var at det skal være let at svejse med. Jilko
har i mange år haft god erfaring med
tilsatsmaterialer fra UTP, så Per Rasmussen
kontaktede UTP konsulent Kjeld Jensen for at få
et godt råd om, hvilke tilsatsmaterialer der
kunne leve op til disse krav. I fællesskab fandt
man frem til produktet UTP A DUR 600.
UTP er kendt for at fremstille
specialtilsatsmaterialer i meget høj kvalitet,
hvilket de mange nationale såvel som
internationale godkendelser bekræfter. Produktet
UTP A DUR 600 har en Rockwell hårdhed mellem 54
– 60 HRC, og findes både som tråd og elektroder.
Per Rasmussen har en helt bestemt måde at
teste om produktet er hårdt nok: ”Kørner
prøven”. Hvis han kan lave et mærke med en kørn,
er det ikke hårdt nok. Indtil videre har kun UTP
A DUR 600 bestået denne prøve.
Jilko bevæger sig hovedsageligt indenfor
tankvognsproduktion, og målet er da også at være
markedsførende i Norden indenfor dette område.
Det er dog ingen hindring for at tage nye og
andre opgaver ind.
UTP tilsatsmaterialer forhandles i Danmark af
A.H. International A/S i Kolding. Se mere om
tilsatsmaterialerne på vores hjemmeside for
UTP
produkter.