Bejdsning & passivering af rustfrit stål i form af
dyppebejdsning, sprøjtebejdsning & manuel bejdsning af
svejsesømme/rustskader men gør også i bejdsning af
aluminium samt glasblæsning af rustfrit stål samt
aluminium. Læs mere her
Resato er blevet vor samarbejdspartner når det drejer sig om
udstyr til trykprøvning af svejsninger.
Læs mere her
Nyt slipmiddel
godkendt til kontakt med fødevarer til SCA i
Taulov.
Med stor succes
anvender bølgepap producenten SCA i Taulov ved
Fredericia på riffelvalserne et slipmiddel
godkendt til direkte kontakt med fødevarer.
Den svenskejede
SCA koncern med afdelinger flere steder i
Danmark, er en meget stor spiller på det
Europæiske emballage marked. Da man bl.a. også
leverer emballage til fødevareindustrien, har
man besluttet kun at anvende smøremidler
godkendt til kontakt med fødevarer i
produktionen.
En af de
dampopvarmede riffelvalser. For at overskydende
lim ikke skal blive siddende på valserne er de i
forbindelse med vedligehold forinden smurt med
slipmidlet JAX Food Grade Mold Release
Afdelingen i
Taulov, som producerer bølgepap, har allerede i
mange år været på forkant med udviklingen og
anvendt så miljøvenlige smøremidler som muligt.
Derfor var det ikke den store omstillingsproces
helt at gå over til NSF godkendte produkter.
Sparringspartner
og smøremiddelleverandør er firmaet A.H.
International A/S i Kolding, som har leveret
smøremidler til denne fabrik i snart 20 år.
Produkterne kommer primært fra den amerikanske
producent JAX, som er den producent af
smøremidler, der som den første fik et produkt
godkendt til brug i forbindelse med fødevarer. I
dag er JAX den største på det amerikanske marked
og har da også markedets største produktudvalg –
så da SCA og A.H. International A/S skulle finde
et godkendt slipmiddel, var der flere produkter
at vælge i mellem.
Måden hvorpå man
fremstiller bølgepap foregår ved at man limer
flere lag papir sammen. Flere af disse lag er
forinden sammenlimningen blevet ”bølget” for at
opnå den karakteristiske konstruktion og styrke.
Selve dannelsen af bølgerne, sker ved at papiret
kører gennem nogle store dampopvarmede
riffelvalser - og for at overskydende lim ikke
skal blive siddende på valserne er de i
forbindelse med vedligehold forinden smurt med
slipmidlet JAX Food Grade Mold Release. Med det
nye produkt har SCA fået et nyt og bedre
produkt, som er godkendt til direkte kontakt med
fødevarer.
Et kik ned af
en af produktionslinierne. Effektivitet er
kendetegnende for SCA, idet den daglige
produktion af pap vil kunne dække motorvejen fra
Taulov til Esbjerg og hjem igen samme vej
fordelt på 2 holds skift.
Effektivitet er
kendetegnende for SCA, idet den daglige
produktion af pap vil kunne dække motorvejen fra
Taulov til Esbjerg og hjem igen samme vej
fordelt på 2 holds skift. Faktisk kan SCA
producere 300 meter bølgepap i minuttet.
JAX Food Grade
Mold release er et NSF 3H godkendt slipmiddel,
hvilket betyder at det er godkendt til direkte
kontakt med fødevarer. Produktet er fremstillet
på grundlag af FDA godkendte ingredienser. Food
Grade Mold Release indeholder et godkendt
additiv, som fremmer slipegenskaber og
produktseparation. Produktet har en lav
viskositet for nemmere påføring, og produktet
bliver ikke mørkt ved længere tids opvarmning.
En anden grund til at vælge smøremidler godkendt
til kontakt med fødevarer er at de er mere
miljøvenlige end de konventionelle
industrismøremidler.
Uddrag af
SCA’s miljøpolitik: Som bruger af basale
ressourcer som træfibre, vand og energi, men
også af kemikalier, føler SCA Packaging sig,
i kraft af sin førende position på det
europæiske emballagemarked, forpligtet til
også at indtage en ledende rolle i alle
miljømæssige og produkt-sikkerhedsmæssige
aspekter." Kilde www.scapakaging.com