Pelox er førende
på det danske marked hvad angår
overfladebehandling af metaller. Det brede
produktprogram byder på bejdsemidler - både
dyppebejdse, spraybejdse og bejdsepasta - og
rengøringsmidler til metaller.
Pelox er et tysk
firma, som blev grundlagt i 1956. Pelox har lige
fra den spæde start udvidet deres
produktprogram, samt løbende videreudviklet
deres produkter, så de lever op til de strenge
miljøkrav. Som det førende mærke på det danske
marked, kan Pelox tilbyde et bredt sortiment til
overfladebehandling af metaller.
Derudover har Pelox deres eget laboratorium,
hvori deres produktudvikling foregår. Der er
også mulighed for at sende prøver fra f.eks. et
bejdsekar, hvor virkningen af bejdsen ikke
længere er optimal. Pelox kan analysere prøven
og fortælle hvad der skal tages af eller hældes
i karet, for at det igen har sin optimale
virkning. Dette betyder mindre spild for
virksomheden, idet at man ikke behøver udskifte
hele indholdet.
Den kemiske behandling med Pelox bejdseprodukter
bruges i forbindelse med rengøring, afsyring,
bejdsning, rustbeskyttelse, passivering af
metaller som rustfrit stål, aluminium, kobber
mm.
Pelox produkter
kan smøres på metaloverfladen med pensel eller
påsprøjtes overfladen. Emnerne kan også dyppes
i kar.
Den grundlæggende fremgangsmåde er, at
bejdsemidlet påføres metallet, og alt efter
metallet skal bejdsen sidde på metallet fra 10
min til 4 timer.
Dernæst skal metaloverfladen rengøres grundigt
med koldt højtryksvand - helst ved 160 bar.